Erhvervsuddannelser

 

Lærepladsgaranti

Ærø Kommune har sammen med tre andre sydfynske kommuner indgået aftale om lærepladsgaranti. Garantien omfatter 9 erhvervsuddannelser hvor praktikdelen er på Ærø og skoleopholdet foregår på Svendborg Erhvervsskole.

  • Smed
  • Skibsmontør
  • Tømrer
  • Industritekniker
  • Maler
  • Elektriker
  • Murer
  • Digital handel
  • Gastronom Kok

Læs mere om garantien på Svendborg Erhvervsskole

Der er konstant ca. 20 SOSU-hjælpere og -assistenter under uddannelse på Ærø og to pædagogiske assistenter. Der er særligt gode aftaler med SOSU-Skolen Fyn, som hjælper med at gøre studietiden så smidig som muligt som SSH eller SSA (Social-og Sundhedshjælper eller – Assistent)

  • Undervisning er tilpasset færgetid.
  • Der er en klippekortsmodel, hvor elever bosat på Ærø kan studere hjemmefra på et vist antal valgfrie dage under uddannelsen
  • Der er mulighed for at have studietid på færgen, så transporttiden udnyttes.

Læs mere om elevpladser på Ærø og kontakt uddannelseskoordinator Nicoline Lyck Bech på 23293998 eller på nlb@aeroekommune.dk 

Find en læreplads på Ærø

Du kan søge på lærepladsen.dk  og se hvilke firmaer, der er godkendte til at uddanne lærlinge på Ærø – og se hvor der er lærlinge netop nu. Din lærepladskonsulent på uddannelsen kan hjælpe dig, og vi kan hjælpe dig med at få kontakt til en virksomhed på Ærø.

”Jeg har egentlig en anden uddannelse, men ville gerne skifte og da jeg så at Ærø Kommune søgte en kontorelev, slog jeg til. Jeg har min familie og netværk på Ærø, så derfor var det vigtigt for mig at komme tilbage hertil. På Ærø er nærheden tydelig. Når jeg er på arbejde, er det nemt at lære mange at kende, fordi vi er en lille arbejdsplads i forhold til de større steder. Det synes jeg er rart. Alt er tæt på her på Ærø. Det er hurtigt at tage ud i naturen, bade om sommeren eller spise aftensmad ved stranden. Ærø har på en eller anden måde feriestemning hele året rundt. Jeg synes også at Ærø gør det muligt at få en god og naturlig balance mellem arbejde og fritid.”